CASE STUDY: REMA 1000 i Nakskov fik styr på butikstyverierne – med hjælp fra en butiksdetektiv fra CS Vagt

Udfordringen: Tyverier pressede både økonomien og ejeren

Op mod jul oplevede REMA 1000 på Løjtoftevej i Nakskov en kraftig stigning i butikstyverier – særligt af fersk kød, spiritus og læskedrikke. Det samlede tab i december måned alene nåede op omkring 20.000 kr., og konsekvenserne kunne mærkes både økonomisk og personligt.

“Jeg følte ikke, at jeg kunne forlade butikken uden risiko. Det påvirkede mig voldsomt – jeg kunne ikke slappe af, selv når jeg var hjemme,” fortæller Frederik Rasmussen, købmand i REMA 1000 Nakskov.

Løsningen:
Fleksibel butiksdetektiv – og hurtig reaktion

Frederik søgte efter en professionel og lokal vagtløsning – og fandt hurtigt frem til CS Vagt.

Løsningen blev en butiksdetektiv med faste timer, men med fleksibilitet til at skalere indsatsen op ved behov. Inden for det aftalte budget fik CS Vagt mandat til selv at vurdere, hvornår der skulle sættes ekstra ind. Det betød, at vi kunne rykke hurtigt ud i travle eller særligt udsatte perioder.

En konkret situation opstod, da nogle kunder udviste truende adfærd. Dagen efter stod en uniformeret vagt fra CS Vagt klar i butikken.

“Jeg var meget imponeret over fleksibiliteten. Det føltes trygt at kunne ringe – og få hjælp med det samme.”

Resultatet: Færre tyverier og ro til at fokusere på butikken
Siden indsatsen blev sat i gang, har REMA 1000 i Nakskov mærket en tydelig effekt:

  • Antallet af butikstyverier er faldet markant
  • Flere gengangere er blevet taget på fersk gerning
  • Købmanden har fået arbejdsro og overskud tilbage

“At vi havde detektiv på gjorde, at jeg kunne fokusere på mit arbejde. Jeg skulle ikke længere gå og holde øje konstant. Det gav mig ro.”

Konklusion: Et tocifret antal tyve afsløret – og en klar anbefaling

CS Vagt har hjulpet REMA 1000 Nakskov med at skabe synlig tryghed, reducere tyverier og give købmanden arbejdsro i en travl hverdag.

Anbefaler Frederik Rasmussen og REMA 1000 i Nakskov så CS Vagt?

“Jeg vil klart anbefale CS Vagt. Fleksibiliteten og resultaterne taler for sig selv – og den tryghed, det giver for mig, er uundværlig. CS Vagt har taget et tocifret antal tyve hos mig.”