Regler og dokumentation

Krav til brandslukkere i virksomheder

Skal slukkeren være DS-mærket? Skal eftersynet laves af et certificeret firma? Her står, hvad der faktisk kræves, med henvisning til de afsnit i Bygningsreglementets vejledning, det står i. Ikke branchepraksis, ikke løse påstande.

Kort fortalt

Skal slukkeren være DS-mærket?

Nej. DS-mærkning er en frivillig dansk ordning. Kravet er, at slukkeren lever op til DS/EN 3.

Hvem må lave eftersynet?

Et certificeret firma, hvis producenten kræver det for netop det fabrikat. Ellers en sagkyndig person.

Hvor tit skal det ske?

Én gang om året. Trykprøvning hvert 5. år, dog hvert 10. år for kulsyreslukkere.

Kort forklaret

Hvilke krav gælder for brandslukkere i erhverv?

Der er to grundlæggende krav. Slukkeren skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om trykbærende udstyr, og den skal opfylde kravene til slukningsevne i DS/EN 3-serien. Dertil kommer krav om løbende eftersyn og dokumentation.

Krav Hvad der gælder Hvor det står
Trykbærende udstyr Slukkeren skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 190 af 19. februar 2015 med senere ændringer om indretning m.v. af trykbærende udstyr Bilag 12, afsnit 6.1.2
Slukningsevne Håndildslukkere, der opsættes i bygningsafsnit, skal følge kravene i DS/EN 3-serien med hensyn til slukningsevne Bilag 12, afsnit 6.1.2
Minimumsværdier Konkrete mindstekrav til hver slukkertype, se tabellen nedenfor Kapitel 7, afsnit 7.3.5.2
Årligt eftersyn Ét årligt eftersyn. Certificeret firma hvis leverandøren har betinget det i typegodkendelsen for det fabrikat, ellers en sagkyndig person Afsnit 7.5.17.1, som ændret ved rettelsesblad af 01-01-2024
Trykprøvning Udført af certificeret virksomhed. Terminen varierer efter type: kulsyreslukkere hvert 10. år, øvrige hvert 5. år Afsnit 7.5.17.2, som ændret ved rettelsesblad af 01-01-2024

Alle henvisninger er til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 om brand, kapitel 7, version 1.1 af 04-03-2021 som ændret ved rettelsesblad af 01-01-2024. Konkrete byggesager, brandstrategier og forsikringsbetingelser kan stille skærpede krav ud over dette.

Minimumskrav pr. type

Hvor stor skal brandslukkeren være?

Slukningsevnen står på selve slukkeren som et tal og et bogstav. Tallet angiver størrelsen af det bål, slukkeren er testet til at kunne slukke, og bogstavet angiver brandklassen.

Slukkertype Mindste slukningsevne Hvis slukkeren er ældre og opfylder DS 2120
Kulsyreslukker (CO2) Mindst type 55 B Mindst 5 kg og mindst type 55 B
Pulverslukker Mindst type 89 B Mindst 6 kg og mindst type 89 B
Trykvandslukker Mindst type 13 A Mindst 10 liter
Skumslukker Mindst type 13 A eller 183 B Vurderes efter slukningsevne
Fedt- og fritureslukker Mindst type 75 F Vurderes efter slukningsevne

Kilde: Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, kapitel 7, afsnit 7.3.5.2. Håndildslukkere, der lovligt er taget i brug og opfylder DS 2120 eller en tilsvarende anerkendt standard med hensyn til slukningsevne, kan fortsat anvendes inden for de nævnte størrelser.

Den udbredte misforståelse

Skal brandslukkeren være DS-mærket?

Nej. Og her ligger hele forvirringen: DS/EN 3 og DS-mærket er ikke det samme, selvom begge indeholder bogstaverne DS.

Det er et krav

DS/EN 3

En europæisk standard for, hvor meget slukkeren skal kunne slukke. DS foran betyder blot, at den europæiske standard også er udgivet som dansk standard. Det er den, reglerne henviser til.

Det er frivilligt

DS-mærket, i dag DCO

En dansk ordning med et logo, en plombe og et bestemt servicefirma. Dansk Standard beskriver den selv som en frivillig overbygning. Den står ikke som krav i reglerne.

Kravet er altså, at slukkeren lever op til DS/EN 3 med hensyn til slukningsevne. Der stilles ikke krav om, at den er DS-mærket, DCO-mærket eller plomberet med et bestemt logo.

DS 2320 er en dansk standard for vedligeholdelse og eftersyn. En standard er ikke lovgivning, medmindre den er henvist til i reglerne, og Bygningsreglementets vejledning henviser til DS/EN 3. Dansk Standard beskriver selv den DCO-mærkning, der tidligere hed DS-mærkning, som en frivillig overbygning.

Beredskabsstyrelsen har tilsvarende udtalt, at håndildslukkere, der falder ud af DCO-ordningen, fortsat kan anvendes, fordi de alt andet lige stadig lever op til de grundlæggende krav til CE-mærkede EN 3-håndildslukkere.

Misforståelsen er forståelig. Tidligere var DS-ordningen den dominerende praksis i erhverv, og flere store leverandører markedsfører den stadig som et krav. Det er den ikke.

Spørg os om jeres slukkere
Håndildslukker med mærkning efter EN 3

Standarderne skilt ad

EN 3-7, EN 3-10, DS 2120 og DS 2320

Numrene bliver brugt i flæng, og det er grunden til forvirringen. De handler ikke om det samme. Her er hvad hver enkelt dækker.

Standard Hvad den handler om Betydning for jer
DS/EN 3-7 Produktstandard: slukkerens egenskaber, ydeevne, prøvningsmetoder og mærkning Det er den, slukkeren skal leve op til med hensyn til slukningsevne
DS/EN 3-10 Producentens overensstemmelsesvurdering og produktionskontrol i forhold til EN 3-7 Handler om producentens kvalitetssikring, ikke om dansk serviceordning
DS 2120 Ældre dansk produktstandard for håndildslukkere Slukkere efter denne standard kan fortsat anvendes inden for de angivne størrelser
DS 2320 Dansk standard for vedligeholdelse, serviceeftersyn, periodisk undersøgelse, genopladning og egenkontrol Beskriver en frivillig ordning. Den er ikke henvist til som krav i Bygningsreglementets vejledning

At en slukker er produceret med overensstemmelsesvurdering efter EN 3-10 betyder, at producenten har dokumenteret overensstemmelse med EN 3-7. Det udløser ikke i sig selv et lovkrav om DS-mærkning eller plombering med bestemt logo.

Eftersyn og intervaller

Hvor ofte skal brandudstyr efterses, og af hvem?

Reglerne blev ændret 1. januar 2024. Den månedlige kontrol af håndildslukkere og brandtæpper er udgået, og eftersynet er nu ét årligt eftersyn. Flere leverandører oplyser stadig det gamle.

Udstyr Hvor ofte Hvem må udføre det
Håndildslukkere, eftersyn Én gang om året Certificeret firma, hvis leverandøren har betinget det i typegodkendelsen for det fabrikat. For alle øvrige fabrikater: en sagkyndig person
Håndildslukkere, trykprøvning Hvert 5. år. Kulsyreslukkere hvert 10. år Certificeret virksomhed
Slangevinder, eftersyn Halvårligt, men kun i bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 Driftsansvarlig person. Kontrol af tilgængelighed, skiltning, instruks og tæthed
Slangevinder, serviceeftersyn Årligt Installationsfirma eller certificeret firma
Slangevinder, trykprøvning Efter gældende termin: hvert 5. år og efter 20 år hvert år Autoriseret VVS-installatørvirksomhed. Efter cirka 20 år er udskiftning typisk billigere end fortsat trykprøvning
Brandtæpper Årligt Driftsansvarlig person. Der kontrolleres at tæppet er på plads, og at markeringsskilt og piktogram er intakte
Månedlig egenkontrol Ikke længere et krav Den månedlige kontrolaktivitet for håndildslukkere og brandtæpper udgik af skemaet ved rettelsesbladet af 01-01-2024. Løbende egenkontrol er stadig god praksis

Køretøjer til vejtransport af farligt gods er en undtagelse. Der stiller bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods selvstændige krav om årligt tilsyn. Kilde til resten: Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, kapitel 7, afsnit 7.5.6, 7.5.17 og 7.5.18 samt Appendiks 7A, som ændret ved rettelsesblad af 01-01-2024.

Dokumentation og servicemærkat på brandudstyr

Dokumentation

Hvad skal stå på mærkaten?

Eftersynet skal kunne dokumenteres. I praksis sker det ved en mærkat på selve slukkeren og en journal, I kan fremvise ved brandsyn, ved tilsyn og i en forsikringssag.

Kravet i Bygningsreglementets vejledning er kortere, end de fleste tror. Der skal føres log for de årlige tilsyn i form af en mærkeseddel placeret på selve håndildslukkeren, hvoraf år, måned og signatur for seneste eftersyn fremgår. Det er det.

  • År for seneste eftersyn
  • Måned for seneste eftersyn
  • Signatur for den, der har udført det

Der er ikke krav om DS-logo, om en bestemt plombe eller om et bestemt firmanavn på mærkaten. En journal over alle enheder og deres placering er ikke et krav i vejledningen, men den gør det væsentligt lettere at fremvise dokumentation ved brandsyn og i en forsikringssag, og vi laver den som en del af aftalen.

Se service og eftersyn

Sådan arbejder vi

Eftersyn efter reglerne, ikke efter en ordning

Vi udfører eftersyn efter DS/EN 3, producentens anvisninger og Bygningsreglementets vejledning, med sagkyndige personer som foreskrevet. Vores teknikere er uddannet gennem DBI.

01

Registrering

Vi kortlægger antal enheder, typer, placeringer og hvornår hver enkelt sidst blev efterset.

02

Eftersyn

Vi kontrollerer ophæng, plombering, markeringsskilt, piktogram, tryk, mængde, synlige skader på greb, ventil, slange og strålespids, om slukkeren skal trykprøves, samt om placeringen fortsat er hensigtsmæssig.

03

Dokumentation

Mærkat på enheden og rapport til jer, så I kan fremvise det ved brandsyn og over for forsikringen.

Hele landet

Vi efterser brandudstyr i hele Danmark

CS Vagt har base i Maribo på Lolland og kører eftersyn i hele landet. Har I afdelinger flere steder, samler vi dem i én aftale og én dokumentationspakke, så I ikke skal koordinere med forskellige leverandører i hver landsdel.

Hovedkontor

Lolland-Falster

Base i Maribo. Korteste responstid og fast rute på Lolland, Falster og Sydsjælland.

Region

Sjælland

Eftersyn i hele Region Sjælland, fra Sydsjælland op gennem Vest- og Nordsjælland.

Region

Hovedstaden

København og omegn, hvor mange virksomheder har flere adresser tæt på hinanden.

Region

Fyn

Odense og resten af Fyn, planlagt sammen med de øvrige lokationer i aftalen.

Region

Jylland

Fra Sønderjylland til Nordjylland. Flere adresser tages i samme omgang.

Flere adresser

Én samlet aftale

Ét eftersyn, én rapport, én faktura. Også når enhederne står i fire forskellige landsdele.

Få en pris
Claus Stechnik fra CS Vagt

Kontakt

Er I i tvivl om jeres slukkere lever op til kravene?

Send os et billede af mærkaten på en af jeres slukkere, så siger vi hvad der gælder for netop den type, hvornår den skal efterses næste gang, og om der er noget I mangler at kunne dokumentere.

Claus Stechnik Sales Director, CS Vagt 70 20 91 00 cms@csvagt.dk

FAQ

Spørgsmål om krav til brandslukkere

Svar på det, vi oftest bliver spurgt om: DS-mærkning, hvem der må lave eftersyn, intervaller, størrelse, mærkat og hvad der sker hvis eftersynet er udløbet.

Få en vurdering
Skal en brandslukker være DS-mærket?

Nej. DS/EN 3 og DS-mærket er ikke det samme, selvom begge indeholder bogstaverne DS. DS/EN 3 er en europæisk standard for slukningsevne, som blot også er udgivet som dansk standard, og det er den, Bygningsreglementets vejledning henviser til. DS-mærkning, i dag kaldet DCO, er en frivillig dansk ordning med logo og plombe. Der stilles ikke krav om DS-mærkning eller DCO-mærkning. Dansk Standard beskriver selv DCO-mærkningen, tidligere kaldet DS-mærkning, som en frivillig overbygning, og Beredskabsstyrelsen har udtalt, at slukkere uden for ordningen fortsat kan anvendes, fordi de lever op til de grundlæggende krav til CE-mærkede EN 3-håndildslukkere.

Er DS 2320 et lovkrav?

Nej. DS 2320 er en dansk standard for vedligeholdelse, serviceeftersyn, periodisk undersøgelse, genopladning og egenkontrol af håndildslukkere. En standard er ikke lovgivning, medmindre den er henvist til i reglerne. Bygningsreglementets vejledning henviser til DS/EN 3-serien med hensyn til slukningsevne, ikke til DS 2320.

Hvem må udføre det årlige eftersyn af brandslukkere?

Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 siger i afsnit 7.5.17.1, som ændret ved rettelsesblad af 1. januar 2024, at der for visse fabrikater i leverandørens typegodkendelse er betinget et årligt serviceeftersyn udført af et certificeret firma. For håndildslukkere af et fabrikat, hvor det ikke kræves, skal der foretages ét årligt eftersyn af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt og kendskab til håndildslukkerens opbygning, funktion og virkemåde.

Hvad er forskellen på EN 3-7 og EN 3-10?

EN 3-7 er produktstandarden, der beskriver slukkerens egenskaber, ydeevne, prøvningsmetoder og mærkning. EN 3-10 beskriver, hvordan producenten dokumenterer overensstemmelse med EN 3-7 gennem produktionskontrol. EN 3-10 handler altså om producentens kvalitetssikring og udløser ikke i sig selv krav om dansk DS-mærkning eller plombering.

Hvor stor skal en brandslukker være i en virksomhed?

Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, afsnit 7.3.5.2, angiver mindstekrav til slukningsevne: kulsyreslukkere mindst type 55 B, pulverslukkere mindst type 89 B, trykvandslukkere mindst type 13 A, skumslukkere mindst type 13 A eller 183 B og fedt- og fritureslukkere mindst type 75 F. Ældre slukkere efter DS 2120 kan fortsat anvendes, hvis de er mindst 5 kg for CO2, 6 kg for pulver og 10 liter for trykvand.

Hvor ofte skal en brandslukker trykprøves?

Hvert 5. år for de fleste typer og hvert 10. år for kulsyreslukkere. Trykprøvningen skal udføres af en certificeret virksomhed. Det fremgår af Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, afsnit 7.5.17.2, som ændret ved rettelsesblad af 1. januar 2024.

Er egenkontrol af brandslukkere lovpligtigt?

Nej. Ved rettelsesbladet af 1. januar 2024 udgik den månedlige kontrolaktivitet for håndildslukkere og brandtæpper af DKV-skemaet i Appendiks 7A. Kravet er nu ét årligt eftersyn. Løbende egenkontrol er stadig god praksis, men det er ikke et krav. Undtagelsen er køretøjer til vejtransport af farligt gods, hvor der gælder selvstændige krav om årligt tilsyn.

Hvad skal der stå på servicemærkaten?

Bygningsreglementets vejledning kræver, at der føres log for de årlige tilsyn i form af en mærkeseddel placeret på selve håndildslukkeren, hvoraf år, måned og signatur for seneste eftersyn fremgår. Det er hele kravet. Der er ikke krav om DS-logo, en bestemt plombe eller et bestemt firmanavn på mærkaten.

Hvad sker der, hvis eftersynet er udløbet?

Udstyret er ikke automatisk ulovligt, men I kan ikke dokumentere, at det er funktionsdygtigt. Det er dét, der bliver et problem ved brandsyn, ved tilsyn og især i en forsikringssag efter en brand. I praksis er en udløbet mærkat den hyppigste årsag til, at dokumentationen ikke holder.

Hvor i landet udfører CS Vagt eftersyn?

I hele Danmark. CS Vagt har base i Maribo på Lolland og kører eftersyn på Lolland-Falster, Sjælland og i hovedstadsområdet, på Fyn og i Jylland. Har I lokationer flere steder, samler vi dem i én aftale og én dokumentationspakke.

Én kontakt. Ét samlet ansvar.

Få styr på reglerne og på dokumentationen

Fortæl kort hvor mange enheder I har og hvor de står, så vender vi tilbage med en pris på eftersyn og en plan for dokumentationen. Uforpligtende.

Bliv ringet op